how to clean out your closet and then go shopping

Opret dig som bruger på ANYWEAR.dk og sælg dit tøj, samtidigt deltager du i konkurrencen om denne Saint Laurent taske.

De fleste af os, har forsøgt os med at sælge ting og sager via diverse online portaler. Det kan være tidskrævende at have sine egen lille butik. Kunderne stiller en masse spørgsmål om mål, slid, kvalitet, vaskanvisning, porto, pris - you name it. Men det behøver ikke være så omstændigt. 

Jeg gjorde sådan her >>


Jeg oprettede en lille online "butik" med 110 annoncer i starten af januar 2014. Yes 110 annoncer. Jeg solgte 5-6 stk. varer om dagen den første uge, og nåede op på en samlet indtjening på ca. 4000 bananer efter udgiften til porto. 

Hvad jeg solgte? Tøj, sko og smykker der havde hobet sig op. Mærker som Zara, H&M, Cos men også dyrere mærker og varer som havde en del år på bagen. Jeg er en samler! Men nu skulle det være. 

Faktisk troede jeg slet ikke det kunne sælges. Efter at have deltaget i diverse tøj loppe markeder, hvor jeg slæbte det meste med hjem igen, ret skuffet over, at kunderne ikke var til at handle med; "20 kr. for et par Acne jeans!? Tror du det er Rødekors det her?" 

Jeg var lidt skeptisk, men det skulle have et forsøg. Jeg har da tidligere benyttet mig at online portaler til salg af ting og sager. Man erindringen var bare, at det er lidt besværligt.

Jeg satte en weekend af til det og lavede en total oprydning og sortering. Mine varer fremstod generelt som gode men brugt. Jeg prøvede også at sætte varer til salg, som uheldigvis havde fået et hul midt i materialet, eller som manglede en knap. Også dét gik jeg på posthuset med.

How to do it:

#1 Sortér
Endevend garderoben, sko, smykkeskrin, tørklæder, tasker - det hele ud på gulvet eller sengen og sortér det i bunker med overskifter:

Totalt ynglingstøj jeg bruger ugentligt = hænges tilbage i skabet.

Festtøj som sidder perfekt = hænges tilbage i skabet.

Måske bunken = "den er jo så fin, men jeg skal lige tabe mig lidt" eller "den sidder bare lidt dårligt"

Skal sælges bunken = "jeg bruger den aldrig", "har jeg stadigt den?", "og den har stadigt prismærke på!?" = bunken til alt det, du ikke har brugt de sidste 6 måneder max!

#2 Måske bunken
"Måske bunken" gåes igennem en gang til. Spørg dig selv; "Hvornår havde jeg den på sidst?", hvis det er mere en 6 måneder siden, og du havde kærestesorger og levede af cola zero og bananer, så skal den i "sælges bunken". Det samme gælder for "dengang jeg trænede 6 gange om ugen" - tøj. Faktum er, at når du når til det stadie, hvor denne bunke sidder godt igen, eller bliver modemæssigt aktuel, har du mere lyst til at købe nyt.

NB: ALT kan sælges! Selv H&M armbånd! Jojo.

#3 Stryg
Find nogle store poser feks. blå Ikea og læg alle dine "butiksvarer" heri. Alt overtøj, skjorter og kjoler hænges på bøjler hvis muligt. Find strygebræt og strygejern frem og gør dine varer fotoklar. Dine varer tager sig bedre og nyere ud, hvis de er nystrøget.

#4 Billeder
Find dit kamera eller brug din smartphone alt afhængigt af, hvad du synes, der er nemmest. Jeg vil anbefale, at du opretter dine annoncer via din computer for at sikre at dine annoncer bliver grundige i forhold til beskrivelse og billedekvalitet. 
Find en tom hvid væg i dit hjem og en lampe. Læg varen på gulvet eller hæng det på bøjle på en krog/søm på en hvid dør eller væg. Sørg for at lyset er godt og peg lampen mod varen for bedre lys. 

Jo bedre billeder desto større chance for færre spørgsmål! 

Tag et billede af varen forfra, bagfra, af særlige detaljer. 
Sko; tag et billede ovenfra, forfra af snuden, bagfra af hælen. Tag billeder af hæl og sål på sko og støvler. 
Tasker; tag desuden billeder af tasken indvendig.

Har varen særlige områder med slid så tag et billede af det. 
Hvis du har mulighed for at få nogen til at tage et billede af dig med varen på, så øger det chancen for salg. Billedet kan jo tages uden dit ansigt, hvis du ønsker at være anonym.
Når du har taget billeder af alle dine varer, lægger du det hele tilbage i poserne. Gør det overskueligt for dig selv og hold orden.

#5 Billede størrelse
Upload dine billeder på din computer. Hvis filerne er for store, kan du skallere dem ned i iPhoto, ved at vælge funktionen eksporter, hvorefter der kommer et vindue frem, hvor du kan ændre størrelsen på et billede. En foto-fil hos Anywear.dk må højst være 2MB stor.
Har du brugt din Iphone til at tage billeder med, vil størrelsen på filen typisk ligge mellem 1-2 MB. Kamera foto filer, alt afhængigt af opløsningen, er større.

#6 Mål
Undgå en masse spørgsmål med en grundig beskrivelse af varen. Annonce agenten gør det meste for dig, hvor du skal klikke på forskellige rækker af kategorier, som farve, størrelse, mærke osv. 
De fleste kunder er usikre på størrelser, når de ikke kan prøve det først, hvilket jo egentligt ikke er så underligt, eftersom der ikke er returret. 
Du kan måle dig selv, og angive målene i annoncen kombineret med en beskrivelse af varen fx. den er lidt for stram til mig, lille, for stor, for lang på ærmerne mm. 

Eller du kan lægge varen på dit bord og måle. Angiv så mange mål i annoncen som muligt.

#7 Varens stand
Ny, næsten som ny, brugt men i god stand, brugt eller slidt? Det er jo en individuel vurderings-sag, men vær ærlig! Det er nemmest at vurdere med sko og tasker. Varens stand ifb. med tøj er lidt mere vanskeligt. 

Ny = aldrig brugt, måske sidder der stadigt prismærke i, og måske har du både kvittering, æske og stofpose, hvis det fx. er et par sko.

Næsten som ny = brugt 5-10 gange, varen fejler intet, har ingen skrammer, ridser, skjolder mm.

Brugt, men i god stand = måske er hælen slidt ned, men resten af skoen fejler intet. Måske har tasken fået patina, men fejler ellers intet. Har du brugt bukserne mere en 10 gange, så skriv det, og forklar at de dog intet fejler, eller mangler har.

Som nævnt tidligere, har jeg også solgt varer med mangler som fx. en knap, eller at der var gået hul midt i stoffet på en skjorte eller strik. Varen er jo ikke nødvendigvis slidt fordi den har en hul. Beskriv varens mangler, henvis til et billede af hullet, manglende knap etc. Er det tydligt/ikke tydligt, hvor sidder det henne? Vil en skrædder kun reparere det?

Slidt = er strikken begyndt at nulre, er bukserne slidt ned i fod kanten, er der skjolder på skjorten, toppen, skal skoene have nye såler, hæl mm. 


#8 Annonce beskrivelse
Skriv kort og præcist. Angiv mål. Skriv et par linjer om varens stand. Beskriv hvad det er for en kvalitet fx. 60 % uld, 40 % polyester. Vaske anvisning. Kom alle kundernes spørgsmål i forkøbet!

#9 Pris
Vær realistisk! Mine annoncer med H&M, Zara og Cos koster 50-150 kr. alt afhængigt af om det er en top, jeans eller overtøj. Hvis du kan huske nyprisen nogenlunde så træk 75 % fra når du sætter prisen. Dyre mærkevarer tøj med en del år på bagen som fx Acne ligger til omkring 200 kr. Nyere varer som er aktuelle nu og du aldrig har brugt, med kvittering og det hele kan sættes højere. 

Det er selvfølgeligt en meget individuel sag! :)

Varer med mangler, som fx. en knap eller et hul, som trænger til reparation mm. sætter jeg billigere end ellers; helt ned til 50 kr.

Jeg vil anbefale at du sætter en pris, i stedet for at lade kunderne byde. Ofte ved kunderne ikke, hvad de skal byde. De har nemmere ved, at forholde sig til den pris du har sat, og så komme med et bud.

50-150 kr. lyder ikke af meget. Men det løber op! Jo mere realistisk du sætter dine priser, des hurtigere får du solgt dine varer.

#10 Porto
Jeg sender alt som B-post. Dvs. uden forsikring og track and trace. Jeg har endnu ikke oplevet, at noget er gået tabt. Oftest angiver jeg, at det er køber, der skal betale for portoen. Bliver der handlet om en varer, er det som regel portoen, der så bliver forhandlet om.
Hvis kunden ønsker at varen skal sendes forsikret, må kunden selv betale for det, eller man kan evt. dele udgiften.

250 g B-post 22,50 kr.
1 kg B-post koster 42 kr.
1 kg pakke post med forsikring koster 100 kr.
Find mere info om porto her

#11 Forsendelse
Pak varen ind i en plastikpose, en frysepose, netto etc. Pak det ind i brunt pakkepapir, og luk med gaffatape. Skriv modtager adressen med en sort sprittus.
Jeg sender som regel altid samme dag, jeg har modtaget en ordre. Man kender det jo fra sig selv. Har man købt noget online, så vil man gerne modtage det så hurtigt som muligt, og kunderne bliver så glade, når varen kommer hurtigt.

Nu har du oprettet din lille "butik". Det tog lidt tid ja, men det hele er klar, og det er minimalt, hvad jeg har fået af spørgsmål på annoncerne. 
Varerne ligger parat til at blive pakket og sendt, og du er klar til at betjene kunder. 

Hent ANYWEAR.dk's app. Her får du notifikationer, hvis der er nye kommentarer på dine annoncer. Så du kan besvare spørgsmål og betjene dine købere, uanset hvor du er.

Netop nu langerer ANYWEAR dette tilbud: Bliv Primium bruger til kun 19,- kr om måneden. Som Primium bruger kan du uploade, lige så mange billeder som du har lyst til.

Derudover har ANYWEAR et super brugervenligt site. Det er virkeligt nemt og hurtigt at arbejde med. Hvis du har problemer med at navigere på sitet, har de en online support, der hurtigt kommer dig til undsætning.

God arbejdslyst!





*Dear readers. As I am referring to a Danish website, this article is written i Danish. xxx

2 Comments:

  1. Hej Ann-Kristin :)

    Tusind tak for de rosende ord, og fantastisk anbefaling af ANYWEAR® til dine læsere <3
    Din profil hos os er super cool og vi håber du får solgt en masse varer.

    De bedste hilsner,

    Brigida Martinez
    Community Manager på www.anywear.dk

    PS. jeg er allerede fan af dine leopard D&G pumps :D

    ReplyDelete
  2. Hej Brigida

    Tusind tak for jeres opmærksomhed og tweet! Det er meget værdsat!

    Og tillykke med jeres nye site! Det er virkeligt lækkert, nemt og brugervenligt.

    De bedste anbefalinger herfra!

    Mvh. Ann-Kristin Løye Hejl

    PS. Jamen dem skal du da bare ha' så! :D

    ReplyDelete

 

© m y n a k e d s t y l e All rights reserved . Design by Blog Milk Powered by Blogger